Lystfiskeri.com
- En hjemmeside dedikeret til lystfiskeri
Tilbage til forsiden
Team Silden består af medlemmerne Jon Christiansen og Jens Christensen. Vi har dyrket fiskeriet sammen, siden vi i 2001 købte vores første båd. Dengang gik fiskeriet primært ud på trolling med dipsy'er i området omkring Hven og pirkefiskeri efter torsk, som vi havde stort held med.

Teamet Silden blev dog først en realitet som egentligt team efter købet af vores 3. båd i 2004 og efterfølgende fantastiske trollingtur til Bornholm. Jomfruturen til Klippeøen gav 8 laks på 4 fiskedage og startede en tradition, som forhåbentligt varer mange år endnu.

Team Silden er medlem af Sjællands Småbådklub.


Thomas Jon Christiansen

Jon, som han kaldes i lystfiskerkredse, 
er opvokset i Vigersted ved Ringsted.
Han har i mange år fisket efter
karper i Danmark og Sverige, inden
han med Silden fik smag for havfiskeri

Jons bedste fisk er en monster-gedde,
fanget i den lokale sø på over
13 kg. i renset vægt!!
I Silden er den ekstremt smukke 5
kgs. havørred måske den flotteste fisk
Jon har hevet ombord.

Jon er ophavsmanden til den gode
tradition med at starte fisketuren
med en chokolade-croissant og en
kakaomælk :-)

Jon har pt. bådrekorden for:
- Havørred.


Jens Christensen
Jens er opvokset i Gladsaxe og har fisket siden han var 5, hvor der blev hevet store mængder isinger ind fra molen i sommerhuset ved SJ. Odde.

Herudover har han dyrket havfiskeriet med ture på Det Gule Rev, Kattegat og naturligvis Sundet. Også ture til de svenske og norske elve, samt ture til de jyske åer med fluestangen er det blevet til.

Bedste fisk er en torsk på 21 kg. fra Det Gule Rev - turen efter gav i øvrigt en torsk på 17 kg. i Sundet. Fra Silden er de to 12+ kg. Laks, der blev fanget inden for 4 dage der topper listen over flotte fisk.

Jens har pt. Bådrekorden for:
- Laks
- Makrel
- Hornfisk
- Lubbe